Sophia und ihre Großmutter verbringen den Sommer auf einer winzigen Insel im finnischen Meerbusen, wahrscheinlich in den 1970er Jahren.
Sophias Mutter ist gestorben (was nicht weiter fokussiert wird). Sie sprechen miteinander, schwimmen und unternehmen kleine Ausflüge mit dem Boot. Die Großmutter ist recht alt, wirkt schon sehr gebrechlich. Beide können sich gut akzeptieren, in Ruhe lassen, aber auch aneinander reiben.
Das gefällt mir eigentlich am besten: Dieser schöne, selbstverständliche Umgang mit dem Kind. Nicht sentimental oder verzärtelnd, ernst nehmend.
Das Buch wird ja sehr gelobt. So großartig hat es mich jetzt nicht beeindruckt, aber ich habe es gern gelesen. ( )

A lovely book about coming of age (both for the child and the grandmother) over the course of a summer spent on a tiny island. ( )

De fleste kender Jansson for den dystre børnebogsserie om Mumi-troldene, men hun skrev også en lang række bøger for voksne. En af de mest kendte er Sommerbogen, der på godt 150 sider kondenserer et barns sommerferier med sin farmor. Det hele foregår på en lille ø i den finske skærgård.

Hvert år sejler pigen Sophia, der omtales som seks år, selvom tiden er ubestemt og nogle ting gentager sig år for år, ud på øen sammen med sin far, der sidder og arbejder meget af dagen, og farmoren, der får tiden til at gå med at læse bøger, sove i solen og være sammen med Sophia.

Der er en vidunderlige forbindelse mellem den gamle kvinde og det lille barn. Sophia er bestemt og klog, men hun er også kun et lille barn, der skal opdage verden omkring sig, og i farmoren har hun en klog allieret, der både går med på hendes skøre ideer og selv finder på nye ting, når det bliver kedeligt. Sammen kæmper de sig vej til en lille hule bar et tætvokset krat, bader i det kolde vand og sejler ud på ekspedition til en ø endnu længere ude, hvor en direktør har formastet sig til at bygge hus.

Der sker meget lidt, og alligevel sker der en masse. Livet er fyldt med eventyr, hvis man ser verden gennem barneøjne, og en sommer på en skærgårdsø er fyldt med godt, levet liv, hvis man er voksen og suger alt det til sig, som hverdagen byder på. Og er man gammel, er det vidunderligt at nyde sommeren med sin søn og sit barnebarn. (Moderen hører man ikke noget til, men fraværet er ikke noget der italesættes. Det er bare sådan det er.)

Sommerbogen er en smuk og nærmest meditativ bog om familie og natur, barndom og alderdom. Først og fremmest skal den læses for sin stemning af tidløs skandinavisk sommer. Den bliver man helt opslugt af, selvom der egentlig ikke ”sker” noget i bogen. ( )

I read this book for a book club I got in (Laufey's BookClub), and overall I really enjoyed this book. I think I should reread the last couple of chapters since I read them on a ride back home late at night, and I was very tired. My favorite chapters were The Cat and The Tent. It didn't have an overarching plot and loads of description, so I struggled a little bit, but the characters warmed up to me. I see a lot of myself when I was young in Sophia, especially her curiosity. The grandmother had a lot of similar traits to my grandmother, and I can imagine us both having similar conversations like the one's grandmother and Sophia had. I'll definitely share this book with her. ( )

This would be a great book to read to kids, at least for the most part. ( )