C. Hansen

Indeholder "Forord til Første Udgave", "Forord til Anden Udgave", "Forord til Tredie Udgave", "Elementær Mekanik", " Indledning", " 1. Mekanikens Opgave. Maaling af Dimensioner, Overflader og Rumfang", " 2. Legemernes Tilstandsformer", " 3. Legemernes Sammentrykkelighed, Udvidelighed og Delelighed", " 4. Legemernes Tyngde og Vægt", " 5. Den almindelige Tiltrækning", " 6. Træghed eller Inerti, Inertiens Lov", " 7. Eksempler paa Stoffets Inerti", " 8. Kræfter og Modstande. Loven om Kraft og Modkraft", " 9. Eksempler Loven om Kraft og Modkraft", " Kinematik", " 10. Jævn Bevægelse", " 11. Ujævn Bevægelse", " 12. Jævnt voksende og jævnt aftagende Bevægelse", " 13. Det fri Fald", " 14. Sammensætning af Bevægelser", " 15. Hastighedernes og Accelerationernes Parallelogram", " 16. Opløsning af Bevægelser, Bevægelse paa en Skraaplan", " 17. Bevægelser langs Cirkelkorder", " 18. Bevægelser langs en krum Bane", " 19. Kasteparablen", " 20. Et Legemes Bevægelse, Translationer og Rotationer", " 21. Sammensætning af Translationer og Rotationer", " Faste Legemers Statik", " 22. Kræfternes grafiske Fremstilling", " Kræfters Sammensætning og Opløsning", " 23. Kræfternes Parallelogram og Trekant", " 24. Tre Kræfters Ligevægt", " 25. En Krafts Opløsning i to Komposanter", " 26. Kræfternes Polygon", " 27. Kræfternes Ligevægt bestemt ved Tegning", " 28. Kræfternes Resultant og Ligevægt bestemt ved Beregning. Eks. 1", " 29. Kræfternes Opløsning efter tre Akser", " Et fast Legemes Ligevægt", " 30. Understøtningspunkter", " 31. Momenter", " 32. To Kræfters algebraiske Momentum", " 33. Flere Kræfters algebraiske Momentum", " 34-35. To parallele Kræfters Resultant", " 36. Svingkræfters Moment", " 37. Svingkræfters Egenskaber", " 38. Sammensætning af Svingkræfter", " 39. Vilkaarlige Kræfters Ligevægtsbestemmelse ved Tegning", " 40. Vilkaarlige Kræfters Ligevægtsbestemmelse ved Beregning", " 41-44. Eks. 2-5", " 45-47. Maxwells Diagram. Eks. 6", " 48. Snitmetoden. Eks. 7", " Tyngdepunktet", " 49. Masse", " 50. Vægtfylde", " 51-52. Tyngdepunktets Definition og Bestemmelse", " 53-55. Faldlinie, Understøtningsflade og Ligevægtsstillinger", " 56-57. Rette Liniers og Kurvers Tyngdepunkter", " 58. Trekantens Tyngdepunkt", " 59. Firkanters og Polygoners Tyngdepunkt", " 60. Cirkeludsnits, Cirkelafsnits, Kuglekalotters og Kuglebælters Tyngdepunkter. Eks. 8", " 61. Prismers, Cylindres, Pyramiders og Keglers Tyngdepunkter", " 62. Kugleudsnits og Kugleafsnits Tyngdepunkter. Eks. 9", " 63. Flytning af Angrebspunktet for et Kraftsystems Resultant", " 64-66. Tyngdepunktets Bestemmelse ved Simpsons Formel", " 67-68. Guldins Regel", " Faste Legemers Dynamik", " Kraft, Acceleration og Masse", " 69-71. Kraft, Modstand og Inertivirkning", " 72. Atwoods Faldmaskine", " 73. Kraft, Acceleration og Masse", " 74. Tyngde og Masse", " 75. Bevægelsesligningens Analyse", " 76. Interticentrum og Tyngdepunkt", " 77. D'Alemberts Princip. Eks. 10", " 78. Et accelereret Legemes translatoriske Bevægelse. Eks. 11", " 79. Eksempler", " Kraftmoment, Vinkelacceleration og Inertimoment", " 80. Kraftmoment, Vinkelacceleration og Inertimoment", " 81. Masse og Inertimoment", " 82. Bevægelsesligningens Analyse", " 83. Inertiarm eller Gyrationsradius", " 84. Formler for Inertimomentet. Eks. 12-13", " Liniers, Fladers og Legemers Inertimomenter", " 85. Definitioner", " 86. Inertimomenter med Hensyn til parallele Akser", " 87. Rette Liniers Inertimomenter", " 88. Rektanglers og Trekanters Inertimomenter", " 89. Ækvatoriale og polære Inertimomenter", " 90. Cirklers og Ellipsers Inertimomenter", " 91. Inertimomentbestemmelse ved Simpsons Formel", " 92. Cylindres Inertimomenter", " 93. Keglens Inertimoment", " 94. Kuglens Inertimoment", " Centripetalkraft", " 95-97. Centripetalkraftens Størrelse", " 98. Centrifugalkraft", " 99. D'Alemberts Princip. Eks. 14-16", " 100. Bevægelsesplanens Bevarelse", " 101. Foucaults Gyroskop", " 102. Fessels Gyroskopapparat", " 103. Tekniske Anvendelser af Gyroskopet", " Arbejde og Energi", " 104. Definitioner", " 105-106. Arbejde og Energi", " 107. Stillingsenergi", " 108. Translationsenergi", " 109. Rotationsenergi", " 110-112. Elastiske Legemer under Udvidelse og Sammentrykning", " 113. Menneskers og Dyrs Muskelkraft", " 114. Gnidningsmodstand paa en vandret Plan", " 115. Gnidningsmodstand paa en Skraaplan", " 116. Tapgnidning", " 117. Tovgnidning og Tovstivhed", " 118. Rulningsmodstand", " 119. Eks. 17, 18 og 19", " Energiens Uforgængelighed", " 120. Bevægelsesenergi og Stillingsenergi", " 121. Energiens Uforgængelighed", " 122. Varmeækvivalent", " 123. Luftens Energi", " 124. Molekyleteorien", " 125. Kemisk Energi", " 126. Energiens Anvendelighed", " Maskiner", " 127-129. Maskiners Teori", " 130. Vægtstangen", " 131. Trissen", " 132. Vinden", " 133. Skraaplanen", " 134. Kilen", " 135. Tandhjulet", " 136. Skruen", " 137. Remskiver", " 138. Den almindelige Donkraft", " 139. Snække og Snækkehjul", " 140. Snækkedonkraft. Eks. 20", " 141-142. Sekundenergi, Arbejdshastighed eller Hestekraft", " Svingende eller oscillerende Bevægelse", " 143. Svingningstiden", " 144. Pendulet", " 145. Bestemmelse af et Penduls reducerede Længde", " 146. Bestemmelse af Tyngdeaccelerationen", " 147. Urværket", " 148. Foucaults Pendulforsøg", " Stødet", " 149. Bevægelsesmængde. Eks. 21", " 150. Uelastiske Kuglers Stød", " 151. Elastiske Kuglers Stød. Eks. 22", " 152. Mariottes Stødmaskine", " 153. Skraat elastisk Stød", " Maalsystemer", " 154. Metersystemets Enheder", " 155. Vægtskaalen", " 156. De absolute Enheder", " 157. Eks. 23-34.", " Faste Legemers Styrke", " 158. Hookes Lov, Formforandringernes Definition", " 159. Strækning", " 160. Prøvebalastning, Brudbelastning og Sikkerhedskoefficient", " 161-162. Sammentrykning og Forskydning", " 163. Prøvemaskiner", " 164. Resultater af Strækforsøg. Eks. 35", " 165. Stødvirkning", " 166. Forskydningskraft (Transversalkraft) og Bøjningsmoment", " 167. Grafisk Fremstilling af Forskydningskraft og Bøjningsmoment", " 168. Eks. 36", " 169. Kraftpaavirkning ved Bøjning", " 170. Fundamentalligningen for Bøjning", " 171. Tværsnittets Inertimoment. Eks. 37", " 172. Strækning eller Sammentrykning og Bøjning. Eks. 38", " 173. Vridning af Aksler", " Vædskers Statik", " 174. Hovedsætninger for Vædsker i Hvile", " 175. Pascals Lov", " 176. Brahmas Presse og Pascals Vaser", " 177. Tryk paa nedsænkede Plader. Eks. 39", " 178. Niveauflader", " 179. Tryk paa nedsænkede Legemer", " 180. Et paa Vand flydende fast Legemes Ligevægt", " 181. Vægtfyldebestemmelser", " 182. Kohæsion og Adhæsion", " 183. Opløsning, Blanding, Diffusion og Endosmose", " Vædskers Dynamik", " 184. Torricellis Lov", " 185. Vandets Gnidningsmodstand. Eks. 40", " 186. Vandets Strømning gennem en Rørledning. Eks. 41", " 187. Vandets Hvirvelmodstand", " 188-190. Skibes Fremdrivningsmidler", " 191. Vandkraftmaskiner", " 192. Bølgebevægelse i Vand", " Luftarters Mekanik", " 193. Lufttryk i en lukket Beholder", " 194. Størrelsen af Atmosfærens Tryk. Eks. 42", " 195. Kviksølvbarometre", " 196. Aneroidbarometre", " 197. Mariottes eller Boyles Lov. Eks. 43", " 198. Tryk paa nedsænkede Flader og Legemer", " 199. Luftarters Vægtfylde", " 200. Luftartes Vedhængning og Absorption", " 201. Diffusion og Endosmose", " 202. Hæverter", " 203. Vandpumper. Eks. 44", " 204. Fortætningspumpen", " 205. Fortyndingspumpen. Eks. 45", " 206. Christiansens, Sprengels og Geislers Luftpumper", " 207. Luftarters Udstrømning. Eks. 46. Luftarters Gnidnings- og Hvirvelmodstand. Eks. 47", "Varmelære", " Legemers Temperatur og Rumfang", " Indledning", " 208. Varme og Temperatur", " Almindelige Termometre", " 209-210. Kviksølvtermometret", " 211. Andre Termometre", " Legemers Udvidelse ved Opvarmning", " 212-213. Faste Legemer", " 214. Vædsker", " 215. Bestemmelse af Kviksølvets Udvidelseskoefficient", " 216. Bestemmelse af andre Vædskers Udvidelseskoefficient", " 217. Vandets Udvidelse ved Opvarmning", " 218. Luftarter. Gay-Lussacs Lov", " 219. Mariotte-Gay-Lussacs Lov", " 220. Bestemmelse af den atmosfæriske Lufts Udvidelseskoefficient", " Særlige Termometre", " 221. Lufttermometret", " 222. Vendetermometret og Differentialtermometret", " Legemers Varmeindhold", " Varmemængder", " 223. Faste Legemers og Vædskers Varmefylde", " 224. Vandkalorimetret. Eks. 48", " 225. Blandingers Temperatur. Eks. 49", " 226. Luftarters Varmefylde", " 227. Luftarters Varmefylde ved konstant Tryk og ved konstant Rumfang", " Forandring af Tilstandsformen", " 228. Smeltning og Størkning", " 229. Smeltevarmen", " 230. Fordampning", " 231. Mættet og umættet Damp (Daltons Love)", " 232. Mættet Vanddamps Tryk ved under 100 Grader Temperatur", " 233. Kogning", " 234. Vandhammeren", " 235. Mættet Vanddamps Tryk ved over 100 Grader Temperatur", " 236. Mættede Dampes Tryk og Varmegrader", " 237. Bunden Varme ved Dampdannelsen. Eks. 50", " 238. Fordampningsvarmens Bestemmelse. Eks. 51", " 239. Mættet Damps Vægtfylde og relative Rumfang", " 240. Atmosfærisk Lufts Vægtfylde", " 241. Atmosfærens Indhold af Vanddampe, Regnaults Hygrometer. Eks. 52", " 242. Augusts Psykrometer og Haarhygrometret", " 243. Kryoforet og Kølemaskiner", " 244. Kuldeblandinger", " Permanente Luftarters Fortætning", " 245. Fortætning af ikke permanente Luftarter", " 246. Kritisk Temperatur og Tryk", " 247. Lindes Kuldemaskine", " 248. Poissons Lov", " Varmens Forplantning", " Ledning og Straaling", " 249. Ledning", " 250. Gode Varmeledere", " 251. Daarlige Varmeledere", " 252. Ledevarmens Størrelse", " 253. Bestemmelse af Varmeledningskoefficienten", " 254. Straaling", " 255. Udstraaling", " 256. Mørke og lyse Varmestraaler", " 257. Mellonis Forsøg", " Strømninger", " 258. Vædskers og Luftarters Opvarmning ved Strømning", " 259. Vindstrømninger", " 260. Isobarer, Buijs-Ballots Lov", " 261. Barometriske Minima og Maksima", " 262. Regn", " Mekanisk Energi og Varme", " 263. Eksempler", " 264. Varmeækvivalentets Størrelse. Joules Forsøg", " 265. Varmeteoriens Hovedsætninger", " 266. Varmen betragtet som Bevægelsesenergi", "Bølgebevægelse", " Almindelige Love", " 267. Bølgebevægelsens Hastighed og Periode", " 268. Tvær- og Længdesvingninger. Bølgebevægelsens Intensitet", " 269. Bølgebevægelsens Interferens og Brydning", " Lyden", " 270. Indledning", " 271. Lydens Forplantning", " 272. Toner", " 273-274. Tonefrembringere", " 275. Edisons Fonograf", " 276. Staaende Luftbølger. Eks. 53-55", " Lyset", " 277. Indledning", " 278. Lys og Skygge. Det optiske Kammer", " 279. Lysstyrke og Belysning. Eks. 56", " Lysets Tilbagekastning", " 280. Plane Spejle. Spejlaflæsning", " 281. Vinkelspejle, Kalejdoskopet og Sekstanten", " 282. Hulspejle", " 283. Lysstraalers Tilbagekastning fra konkave Spejle", " 284. Billeder i konkave Spejle", " 285. Billeder i konvekse Spejle", " Lysets Brydning", " 286. Lysstraalers Brydningsforhold", " 287. Lysstraalers Brydning gennem Prismer", " 288. Lysstraalers Brydning gennem Linser", " 289. Linsers Brændvidde og Foreningspunkt", " Farver", " 290. Solspektret", " 291. Legemernes Farver", " 292. Spektroskopet", " 293. De Frauenhoferske Linier", " 294. Farvespredningen", " Optiske Instrumenter", " 295. Menneskets Øje", " 296. Synet", " 297. Det enkelte Mikroskop", " 298. Det sammensatte Mikroskop", " 299. Lysbilledeapparatet, Laterna magica eller Skioptikon", " 300. Den astronomiske Kikkert", " 301. Gallilæis Kikkert eller den hollandske Kikkert", " 302. Linsefyret", " Tillæg", " 303. Lysets Hastighed", " 304. Lysets kemiske Virkninger", "Uorganisk Kemi", " Indledning", " 305. Kemisk Forbindelse og mekanisk Blanding", " 306. Grundstofferne", " 307. Affinitet", " Metalloider", " 308-310. Brint", " 311-313. Ilt", " 314. Ozon", " 315-317. Vand", " 318-322. Molekyler og Atomer. Eks. 57-60", " 323-326. Syrer, Baser og Salte", " 327-328. Svovl og dets Forbindelser", " 329-330. Klor og dets Forbindelser", " 331. Brom", " 332. Jod", " 333. Fluor", " 334. Kvælstof", " 335. Ammoniak", " 336. Salpetersyre", " 337. Fosfor", " 338. Fosforsyre", " 339. Arsen", " 340. Antimon", " 341. Wismuth", " 342. Kulstof", " 343-344. Kulstof og Ilt", " 345-348. Kulstof og Brint", " 349. Andre Kulstofforbindelser", " 350. Silicium", " 351. Bor", " Metaller", " 352. Indledning", " 353. Natrium", " 354. Kalium", " 355. Kalcium", " 356. Barium og Strontium", " 357. Bly", " 358. Magnium", " 359. Zink", " 360. Aluminium", " 361. Jærn", " 362. Jærn og Staal", " 363. Jærnets Forbindelser", " 364. Mangan, Nikkel, Kobolt og Krom", " 365. Tin", " 366. Kobber", " 367. Kviksølv", " 368. Sølv", " 369. Guld", " 370. Platin", " 371. Radium", "Betegnelse og Atomvægte for de nu kendte Grundstoffer".

Den her bog kommer rundt om utroligt meget. Men der er selvfølgelig ikke så meget om elektronik og den slags!… (més)