Kamala is the coolest! I wish this sort of book had been around when I was a kid. ( )

Wilson writes great stories & covers a lot of important areas of life. ( )

Graphic Novel Book Club October 2015:

This was a re-read, but I realized while pulling it up into my Currently Reading that I'd never marked it down before. I, like a lot of the rest of the world, love this series. I love the main character, the culture, and the way they are going about the whole idea of being a superhero while being in a teenage girl caught in the diasporic clash of her two cultures, that she is a hybrid of but of which neither works well in meshing with the other. The reread was lovely, and I spent it grinning at the little hints at things to come.

I can't wait to see what the group thinks tomorrow night. ( )

It took me forever to get to this one. I often get confused by the Marvel universe, but I think I’ll be able to follow Ms. Marvel’s arc just fine. I might not have decided to tackle it any time soon, but a classmate this semester recommended it, so I gave it a whirl.
The artwork is gorgeous, and I’m loving Kamala’s story. The writing is funny, and I liked seeing a family dynamic and religious background that I’m unfamiliar with. There were elements of Kamala’s story that reminded me of early seasons of Buffy. Good stuff. This is a series I’ll continue. ( )

Marvel har altid dyrket outsiderne. Selvfølgelig er der guder som Thor og halvguder fra overklassen som Iron Man, men kendetegnet er de helte, der kommer fra samfundets rand og som trods modstand og foragt tager ansvaret. Tænk bare på Hulk som et godhjertet men misforstået monster, den sorte Luke Cage, mutanterne fra X-Men eller den nørdede teenager Peter Parker, der på den hårde måde lærer, at med store kræfter følger et stort ansvar.

Den nye Ms Marvel har mest tilfælles med Spiderman. Kamala Kahn er en ganske almindelig muslimsk teenager fra Jersey City. Hendes
forældre er indvandret fra Pakistan, og selvom de elsker hende betingelsesløst, så er det ikke helt enkelt at se datteren vokse op som en amerikansk teenager. Hun drikker ikke, hun er flittig i skolen, hun går i moskeen – dog uden at lytte alt for meget til imanen – og hun har gode venner, men derfor kan man jo godt blive bekymret. Kamala har ikke noget stort behov for at gøre oprør mod sine forældre, for at få kærester eller for at drikke sig fuld, men hun længes efter at være helt almindelig og kunne gå til en fest uden at det skal ses som optakten til en større katastrofe.

Så en aften sniger hun sig ud, fordi hun er blevet inviteret til en fest i parken. Det ender som en fiasko, for nogle af de bøvede drenge synes, at det er sjovt at lokke hende til at drikke alkohol og den populære men overfladiske Zoë gør grin med hendes forældre, og det var jo ikke det, der var meningen. Pludselig sænker en mystisk tåge sig over byen, og Kamala ser sine helte i en vision, og da hun kommer til sig selv igen, kan hun skifte form og ligner den oprindelig Ms Marvel.

Det hele er meget forvirrende, men da Zoë falder i vandet, er Kamala ikke i tvivl: Et liv er på spil, og det skal hun selvfølgelig redde.

Herefter udvikler historien sig som superheltes første eventyr typisk gør: Kamala må lære at bruge sine kræfter, og vennen Bruno viser sig som den perfekte indgang til det nye ansvar. Dels har han opfundet et stof, der gør elastiske materialer endnu mere elastiske, og det er selvsagt en stor fordel, når ens vigtigste superkraft er evnen til at skifte form og størrelse, og man i øvrigt gerne vil have tøj på kroppen hele tiden. Han har også en bror, der har rodet sig ud i noget snavs, og da Ms Marvel skal hjælpe ham, viser der sig at stå mere end almindelige bøller bag. Den mystiske Inventor har skabt nogle ubehagelige robotter, og dermed er kimen lagt til hendes første ærkefjende.

Den nye udgave af Ms Marvel var den første marvelserie med en muslimsk hovedperson, og skaberne frygtede på forhånd at blive lagt for had for det perspektiv. Det var der ingen grund til, for Kamala Kahn blev populær, og det forstår man godt. Hun er sød og klog, og hendes udfordringer som teenager er både almindelige og genkendelige. Hun er en værdig aftager til Peter Parker, en helt i menneskelig størrelse og form men også udtryk for en ny tids samfund.

Jeg nød det første bind af tegneserien. Wilson introducerer os for hovedpersonerne uden at forhaste sig, og med et fint øre for de unge hovedpersoners ironiske men ikke uinteresserede distance til omverdenen. Samtidig er der – trods alvoren – en lethed over serien som passer godt til, at hun mest af alt er en ganske almindelig teenager, og det understøttes også af Adrian Alphonsas bløde tegnestil. ( )