Clica una miniatura per anar a Google Books.
S'està carregant… La tour (1987 original; edició 1987)
Informació de l'obraThe Tower de François Schuiten (Illustrator) (1987)
Cap S'està carregant…
Apunta't a LibraryThing per saber si aquest llibre et pot agradar. No hi ha cap discussió a Converses sobre aquesta obra. Alweer een voltreffer, al bleek het introduceren van enige schalkse humor en een vrouwelijke gezelle een waagstuk dat maar net niet misloopt en zijn er nog wel enkele andere elementen aan te duiden die deze strip meer gemeen heeft met andere - gewone - stripreeksen, en minder met de andere delen van De duistere steden. Heel even dreigde zo de betovering en de aantrekkingskracht van en de bewondering voor deze reeks te wankelen. Maar de symboliek van de toren, het streven ernaar, het bouwen ervan, het instorten ervan, ... is sterk genoeg op zich, ... Zoals ook in De koorts van Urbicande is de boodschap niet eenduidig: met torens en dromen kan je alle kanten op ... en waar je ook heen kijkt, staar je in de leegte ... http://occamsrazorlibrary.blogspot.com/2010/01/de-toren-en-de-weg-naar-armilia.h... Sense ressenyes | afegeix-hi una ressenya
Pertany a aquestes sèriesObscure Cities (3)
"Giovanni Batista is a third-class maintainer of the Tower. His section is deteriorating more and more by the day and he has not heard from any of his inspectors or fellow maintainers in months. Running out of supplies and having filed multiple written complaints, he decides to descend to the base. Using a chute of his own making, he crash lands and is found by Elias Aureolus Palingenius and the lovely Milena. He finds a world full of books and people he never knew of, but the mystery of why the Tower was built still nags at Giovanni so he and Milena decide to climb to the top to find answers. The Tower, presented in this new edition, is a fabulous story for the exploration of a deliquescent world, an epic fable to the dimensions of world-building, a fantastic escape full of paradoxes, simulacra, and pretense. Magnificent mastery, invention, and poetry, this is undoubtedly one of the most beautiful jewels of the exciting saga of the OBSCURE CITIES."--Amazon. No s'han trobat descripcions de biblioteca. |
Debats actualsCapCobertes populars
Google Books — S'està carregant… GèneresClassificació Decimal de Dewey (DDC)848Literature French Miscellaneous French writingsLCC (Clas. Bibl. Congrés EUA)ValoracióMitjana:
Ets tu?Fes-te Autor del LibraryThing. |
Det mest berømte tårn er selvfølgelig Babelstårnet, hvor menneskeheden angiveligt prøvede at bygge et tårn så højt, at det kunne nå gud – og blev straffet for det med sprogforbistring. Det var i de hårde dage før Jesus, hvor kontant afregning stod højere på dagsordenen end tilgivelse.
Fortællingen foregår netop i et sådant Babelstårn, selvom det snarere er universets uendelighed end Guds modvilje, der har bremset de ærgerrige. I albummet er det allerede et projekt i forfald. Det er også et kæmpe bureaukrati, hvor hver mand passer sin post, og hvor kun de mytologiske ”ingeniører” har overblik over det hele.
Giovanni er en ganske almindelig vedligeholder, der trofast har passet sit arbejde, selvom forfaldet griber om sig uden for hans sektor. En dag bliver han træt af at vente på inspektøren og drager af sted for at få svar. På sin vej møder han den belæste Elias og den smukke Milena, der også er træt af rutinetilværelsen. Sammen sætter drager de mod toppen for at få ingeniørerne i tale – og for at få et svar på, hvad det hele går ud på.
Myten om Babelstårnet har fulgt den jødisk-kristne tradition i årtusinder, men den havde nok sin største udbredelse i middelalderen. Og tegnestilen peger ligesom da også mest i retning af italiensk renæssance, og det samme gør Giovannis navn. Selvom epoken virker bekendt, så er der elementer, der ikke rigtig passer - ligesom det var tilfældet i Murene i Samaris.
Det ses ofte, at de danske udgivelsesrækker ikke følger originalen. Det er også tilfældet her, for selvom Tårnet lanceres som Hemmelighedsfulde Byer 2, så er det faktisk bind 4 i den franske original. Umiddelbart virker det dog ikke som det store problem. Tårnet kan sagtens stå alene.
Der er noget dragende over historien med dens blanding af mærkelige og velkendte elementer, men der er også hele tiden en fornemmelse af at blive ført rundt mellem psykiske arketyper og mytologiske grundfigurer. Det er ikke for ingenting, at Benoit Peeters også har skrevet en biografi om psykologifilosoffen Jacques Lacan. Men det kan godt gøre det lidt svært at leve sig ind i personerne og historien – jeg blev i hvert fald aldrig rigtig suget ind. ( )