Verden, ca 1930'erne
Professor Philip Mortimer og hans ven Francis Blake er på øen Sao Miguel som er en del af Azoerne og som overleveringerne fortæller var en del af Atlantis. Mortimer har gjort en opdagelse og tilkaldt Blake, men nogen har stjålet brevet efter at Blake fik det. De kører ud mod vulkanen Furnas, men deres bil er blevet saboteret og bryder sammen. De får et lift med en lastbil og kommer hjem i rette tid til at forstyrre et indbrud. Oberst Olrik er brudt ind og har fundet en radioaktiv krystal, da han overraskes af en anden mand med et strålevåben. Den ukendte undslipper med krystallen og Olrik smutter også. Nogle dage senere udforsker Blake og Mortimer en hule, som Mortimer har fundet tidligere. De tager en af hjælperne, Luis, med ned i hulen, men opdager ikke at det er Olrik i forklædning. Olrik efterlader Blake og Mortimer i den nedre del af hulen, mens han selv begiver sig opad, men der er udbrudt storm på overfladen og det udløser gasser, der får Olrik til at styrte i en sprække.
Blake og Mortimer fortsætter ned i hulen og efter nogle bump bliver de overfaldet af pterodaktyler, men bliver reddet af nogle folk fra Atlantis. Efter kort tid bliver de rodet ud i en hofintrige, hvor den onde Magon, som er fylakontarkos (chef for livvagten), vil tage magten. Magon truer både lederen Basilens og dennes nevø, fyrsten Ikaros, som er blevet ven med Blake og Mortimer. Efter nogle attentater ender de tre ude i et øde område med et ødelagt køretøj. De undslipper ned i Jordens indre og finder et rige, der er oplyst af selvlysende mineraler og hvor der er skove, hav og storme.
Olrik har overlevet styrtet og hjælper Magon mod Basilens og Ikaros. En større borgerkrig udløses. Det ender med at man ved et uheld kommer til at ødelægge dæmningen, der holder vandet ude. Basilens og Ikaros har i lang tid forberedt at Atlantiderne skal flytte til en anden planet langt væk og nu iværksættes planen. Blake og Mortimer sættes i land ved bredden af Sete Cidades og spekulerer over at ingen vil tro deres historie. Mens de ser til, tømmes søen og snesevis af Atlantidernes rumskibe strømmer op fra hullet og ud i rummet.

Olriks skæbne er uvis.

Morsom gammeldags aktion-tintin tegneserie med masser af tekst, cliffhangers på hver side "Han gør sig klar til et kraftigt slag med køllen, da ..." og overhøfligt sprog, hvor den værste ed er "Fordømt!", "Ved Zeus!" og "Det skal I få betalt!". Atlantis har raketdrevne svævende monorail-tog, svævende soldater, pudsige helikoptere og amfibiefartøjer, der ligner frøer. Dertil strålevåben, der kan vælte store tårne og mobiltelefoner på størrelse med magnumvinflasker. Stærkt underholdende og stærkt urealistisk.
Desværre er den danske udgave håndtekstet og ikke så nemt læselig. Der er et hav af bipersoner, men selvfølgelig ikke bare en enkelt kvinde imellem. ( )

One of Jacobs's original stories, which combines a bit of Verne's Journey to the Centre of the Earth and Twenty-Thousand Leagues Under the Sea with a bit of Burroughs's Caspak, and a leavening of Flash Gordon, Quatermass and Bulldog Drummond to produce something of his own.

There's too much action going on for much characterisation, but that's what these older stories are all about. Some great artwork, nifty sci-fi gadgets, and the inevitable Colonel Olrik keep it all moving along nicely. ( )