Verden, ca 1980
Frankrig foretager atomprøvesprængninger i atmosfæren. Klimaet forværres og Paris rammes af voldsomme regnskyl. Professor Mortimer er i Paris for at mødes med sin ven, professor Labrousse, der er leder af det meteorologiske institut. Labrousse har sin bil på værksted, så han sender en taxi for at hente Mortimer ved toget. Det bliver dog en strabadserende oplevelse, for først overværer han på vej til toget et trafikuheld, hvor en blå Ford vædrer en lille Renault og bare kører væk. Og da taxien henter ham, er det et syndigt regnvejr. Taxien er af mærket Simca og får problemer med generatoren og vinduesviskere og lygter begynder at svigte. Taxichaufføren Ernest er heldig og en postvognschauffør Louis tilbyder at køre foran, så Ernest bare kan følge lygterne. I et sving skrider taxien ud og da Ernest og Mortimer kommer tilbage på vejen forveksler de nogle vejsignaler med postvognens baglygter og taber sporet. Lidt efter får de øje på baglygterne af en parkeret bil (hvis fører allerede har skældt Louis ud, da han spurgte til om der var problemer). Bilen, der er en blå Ford, har skader på venstre side, for det var den, der var flugtbilen fra det tidligere uheld. Taxien følger efter Ford'en, da denne kører. Det går galt, da den på grund af en hund ender udenfor vejen og skrider ned i noget vand.
Ernest går efter hjælp og Mortimer bliver ved bilen og synes at der lugter af ozon? Mortimer falder imidlertid i vandet og bliver taget af strømmen. Da han får sig reddet op, får han et lift med en lastbil og kommer våd og forkommen frem til professor Labrousse. Her sørger husholdersken Catherine for et bad, rent og tørt tøj, samt en bedre middag. Herefter trækker herrerne sig tilbage til biblioteket og diskuterer problemerne med vejret. Mortimer fremsætter en teori om at der kan stå mennesker bag, for problemerne rammer mest vesteuropa. Taxichaufføren er ikke dukket op og politiet dukker op og udspørger Mortimer, da taxien bliver fundet på bunden af søen ved Geneste. Politiet beholder Mortimers pas. Labrousse og Mortimer tager ud og kigger på søen og omgivelserne og er ved at blive spist af en stor hund, Eblis, der er i følge med en ret ubehøvlet mand, Sadi. Mortimer og Labrousse har fundet den blå Ford Custom bil fra aftenen før og Mortimer spekulerer i om hunden også spillede en rolle, da Ernest forsvandt. De snakker også med Louis og Mortimer er mere og mere overbevist om at taxien er flyttet et godt stykke vej inden den blev kørt i søen, men hvorfor? Han vender tilbage alene og snuser rundt. Han finder stedet, men imens er det blevet snevejr og da han søger ind på en slags fabrik bliver han bedøvet af gas fra en radarstyret sprøjte af en slags. Det sidste han ser er nogle uhyggelige skikkelser i gasmasker. Mortimers ven og chef for M.I.5, Blake, er i mellemtiden kommet til Paris og har møde med afdelingsleder Pradier fra D.S.T. som er det franske efterretningsvæsen. De har opsnappet nogle breve og et af dem er fra firmaet "Scandinavia", som Blake i forvejen har mistanke til. De finder et mikrofotografi skjult som en lille sort pris på konvolutten og Labrousse genkender budskabet som en melding fra en meteorologisk station nær Nordpolen, men det er ikke en observation, for den er dateret næste dag.
Blake hører om Mortimers teori om at vejrforstyrrelserne måske er menneskeskabte og den brik passer fint ind i Blakes puslespil. Blake og Labrousse tager ind til Labrousses lejlighed og støder på Labrousses nabo, hr Henri. Han bliver rystet over at se Blake, men lader som om det bare er et hosteanfald. Han får fat på et par håndlangere, Freddy og Sharkey, som skal forsøge at standse Blake og Labrousse. De to finder dog ud af at der er ugler i mosen, da telefonen ikke virker og deres bil ikke kan starte. Blake forsøger at komme hen til togstationen og Freddy kan ikke nå at stoppe ham i første omgang. Det er snevejr og da Freddy forsøger at indhente Blake i bil, kører han galt. Han og Sharkey sidder fortumlede i bilen, mens Blake snupper en postbil. Sharkey og Blake forsøger at følge efter. De får hjælp af politiet, der tror at Blake er en skurk, som forfølges af nogle, der vil stoppe ham. Politiet skifter mening, da Freddy klemmer et par motorcykelbetjente af vejen. Alligevel når Freddy og Sharkey at se at Blake smutter fra postbilen over på et tog. På banegården Massy-Palaiseau får de kontakt til Blake, der forsøger at komme på et andet tog. Det lykkes for ham, men de gætter på at han er på vej til D.S.T. og forsøger at komme foran ham. Det lykkes ikke, selv om Sharkey når at forsøge at skyde Blake. I stedet for at tage til D.S.T. tager Blake hen i Labrousses lejlighed og her finder han også en aflytningsmikrofon, så hr Henri er nu mistænkt med føje. Blake forsøger at få fat på Pradier, men må vente på at han kan komme til telefonen. I stedet klatrer Blake over fra den ene altan til den næste og videre ind til hr Henri, som han overhører i en telefonsamtale, hvor han skælder grundigt ud over at Blake er sluppet væk. Blake forsøger sig med en bluff, for han har ikke noget våben med. Han får fat i hr Henris maskinpistol og truer ham til at lægge forklædningen. Hr Henri viser sig selvfølgelig af være Oberst Olrik i forklædning. Men Sharkey og en anden håndlanger kommer til og truer Blake. Denne slynger maskinpistolen mod dem og flygter ud ad døren, hvor Pradier og hans folk netop kommer til. Nu er Olrik og de to andre i mindretal og de flygter over hustagene og undviger i ly af en meget krafttig haglbyge.
Mortimer og taxachaufføren Ernest er fanger ved Olrik, som arbejder for en Miloch Gregorovitsj, som arbejder for en russisk general. Olrik tager Mortimer med over til Miloch for at prale med dennes evner til at kontrollere vejret vha kuglelynsenergi. Olrik har planer om at likvidere Mortimer, men generalen synes at Mortimer er for værdifuld og giver Olrik ordre til at glemme sin hævn. Olrik forsøger i stedet at forgive Mortimer, men denne benytter det som et trick til at flygte. Det lykkes Mortimer og Ernest at forpurre det hele og slutte sig til Blake og hans folk.
Generalens plan om at erobre Frankrig under dække af en slags giftig tåge mislykkes. Olrik bliver arresteret og Miloch er tilsyneladende omkommet.

Smukt tegnet, men historien halter. Hvad er kuglelynsenergi fx for noget? ( )

Whilst trying, with only partial success, to follow Professor Mortimer's investigations on a map of the area (a lot has obviously changed since 1954 when Jacobs wrote the story), I was pleasantly surprised to find that the good citizens of Toussus-le-Noble, a town that plays host to some of the action in this album, have named a road after the writer: Rue Ep Jacobs: Bien fait, mes amis!

I like the atmosphere in this one, all dark, rainy and brooding. The usual protagonists and villains, which you are either starting to get bored of or find comforting, like a bowl of your favourite soup after a cold, wet day. I incline to the latter. ( )

SOS Meteors is beautifully drawn but oh dear me it can be dreary! Sympathetic nature as it were, the mood of the story reflecting the extreme rain which is a feature of the plot - don't get me wrong, I love the rain, wet weather and dark skies are as mother's milk to me - but I don't want a wet and cloudy plot, as it were.

SOS Meteors [think machines like Herge's The Calculus Affair but without the humour, excitement or imagination] was, dare I say it, boring. Mortimer drives into a lake at night in the middle of the French countryside and subsequently battles to relocate the lake and the missing taxi driver while Orlik is, as usual, the villain of the piece.

Orlik is the villain of every piece, which becomes a bit of a drag: we love serial villains - Carl Peterson in Bulldog Drummond, Erich von Stalhein in Biggles, and Tintin's Rastapopoulis - but to have the same one in every story is rather too much. One has to hand it to old orls however - he's nothing if not resiliant and always bounces back with a vengenace! ( )