Indeholder "Forord", "Berømmelige forgængere", " Schrödinger og Von Neumann", " Eigen og Orgel", " Margulis", " Kimura", "Eksperimenter og teorier", " Geofysik og kemi", " Genetik og palæontologi", " Teorier", " Fejlkatastrofen", "En legetøjsmodel", " Beskrivelse af modellen", " Modellens konsekvenser", "Uafklarede spørgsmål", " Hvorfor er livet så kompliceret", " Andre spørgsmål som rejses af legetøjsmodellen", " Videre konsekvenser", "Litteratur", "Indeks".

"Forord" handler om at dette er skrevet som to Tarner-forelæsninger og at det forudsætter en del viden. Forelæsningerne blev holdt på Trinity-college i Cambridge i 1983.
"Berømmelige forgængere" handler om at andre har prøvet at sætte kursen i tidligere tider.
" Schrödinger og Von Neumann" handler om at se på livet og finde ud af det kemiske grundlag for arvelighed. Eller hvordan programmerne må se ud.
" Eigen og Orgel" handler om at Eigen har fremstillet RNA med et enzym men uden skabelon. Orgel har fremstillet RNA med en skabelon, men uden enzym. Men hvordan fremstille RNA uden enzym eller skabelon? Det ser ud til at være seriøst svært.
" Margulis" handler om at måske kom celler først. Så kan man forestille sig at de ikke har haft arvemateriale, men at aminosyrerne måske har været en slags parasitter i starten?
" Kimura" handler om modeller for molekylpopulationer. Statistisk arv og genetisk afdrift.
"Eksperimenter og teorier" handler om at vi har nogenlunde styr på jordens udvikling inden biologiske processer viser sig.
" Geofysik og kemi" handler om hvilke stoffer, der har skvulpet rundt i et præ-biologisk hav. Aminosyrer, ja. nukleotid-syntese, næ, det ser det ikke ud til.
" Genetik og palæontologi" handler om budbringer-RNA (messenger-RNA). Detaljerne varierer stærkt fra art til art. Men der ser ud til at være en standardkode for alt liv, der har et genetisk overføringsapparat. Men ikke for vira eller prioner. Gerne ville vi have kunnet dateret mikrofossiler i flint, men vi er bedre til at daterere flinten end til at vide hvad vi daterer.
" Teorier" handler om tre teorier for livets opståen. Oparin-teorien, som sætter rækkefølgen til cellen, enzymer, genet. Eigen-teorien vender det om, så det bliver genet, enzymerne, cellen. Cairns-Smiths teori er at mikrokrystaller af ler kan have virket som genetisk materiale. Dvs rækkefølgen ler, enzymer, celler, gener. Koacervat-dråber som tidlige celler? Dyson tænker at alle tre teorier måske egentlig handler om det samme og godt kan kombineres til noget, der kan fungere. Eksperimenter, tak!
" Fejlkatastrofen" handler om at stille skarpt på kun to teorier, enten replikation-først eller metabolisme-først. Fejlkatastrofen er det at en lettere defekt replikering af replikeringsmekanismen uvægerligt fører til sammenbrud af systemet. Det er nødvendigt med en meget pålidelig replikering. Noget i stil med 1/N risiko for fejl ved replikering af N bits. Det er nok ca der vi er med replikering i dag, hvor N er ca 10^8. Metabolisme-først ser umiddelbart ud til kunne forklare at det gik godt i starten. Ursula Niesert har kørt computer-simuleringer, der viser at der også er tre andre katastrofer, der lurer. Selvisk RNA, kortslutning og populationskollaps.
"En legetøjsmodel" handler om at konkretisere Oparins teori og se om det giver mening. Ideen er at have en dråbe som beholder for en koncentration af molekyler.
" Beskrivelse af modellen" handler om at lave en legetøjsudgave af Oparins teori og analysere den som en elementær øvelse i populationsbiologi. Ni antagelser, nogle af dem planket fra Curie-Weiss modellen for en ferromagnet. Kørsel af simuleringer af modellen giver nogle fingerpeg om mulige størrelser for parametrene, fx antallet af arter af monomerer.
" Modellens konsekvenser" handler om at regnerierne på den simple model ikke ser helt tossede ud. Start med 10^10 dråber og med en halvskidt replikeringsnøjagtighed og det kan lade sig gøre at undgå katastroferne. Det ser besnærende ud og måske kan man også sige noget om liv og død udfra den her simple model. Freeman Dyson indrømmer blankt at han er blevet forelsket i sin egen teori. Så han stopper der.
"Uafklarede spørgsmål" handler om liv og død. Også for celler.
" Hvorfor er livet så kompliceret" handler om at celler kan overleve i skiftende omgivelser i alt fald et stykke tid. Det er en god egenskab, men kræver meget af cellens indre virkemåde. Sol Spiegelman lavede eksperimenter med en simpel virus.
" Andre spørgsmål som rejses af legetøjsmodellen" handler om gode spørgsmål. Var de første levende organismer baseret på proteiner eller nukleinsyrer eller begge dele? Hvordan har de genetiske mekanismer udviklet sig over tid? Til gengæld kan Dyson nemt forudsige hvad der vil ske med hans legetøjsmodel. At være en fejl og at forstødes // Det er en del af Herrens plan. -- William Blake.
" Videre konsekvenser" handler om hvad man kan lære af at tingene åbenbart skal være komplicerede? Frit marked versus planøkonomi. En hektar skov med tusinder af arter versus en bananplantage. Richard Dawkins selviske gen. Junk-DNA. Og lad så nogle forskere finde eksperimentelle data og fortætte videnskabelige fakta ud af disse filosofiske tankespind.
"Litteratur" handler om referencer til de oprindelige artikler han henviser til. Måske også noget lettere lekture?
"Indeks" er et simpelt opslagsregister. Et sidetal pr opslag, så man får et indtryk af et meget velgennemtænkt manuskript.

Tesen er at livet måske har haft to begyndelser. Man kan tænke sig et hav af replikerende proteinforbindelser og så at der opstår parasitter, der kan reproducere sig vha disse. Hardware og software. Dysons ide er at man må kunne lave eksperimenter, der tester om tesen holder vand. Det ser nemlig ud til at være svært at mikse kemikalier og få liv ud af det. Selv meget, meget primitivt liv.

Erwin Schrödinger, John Von Neumann, Manfred Eigen, Leslie Orgel, Lynn Margulis, Motoo Kimura, A. G. Cairns-Smith og flere andre optræder i indholdsfortegnelsen kun ved efternavn, så her er lige en liste med fornavnene taget med. ( )