In “Maigret Defends Himself” (1962), Georges Simenon gives us one of the most unusual murder mysteries you will ever read in that Maigret solves the murder case even before the reader realizes there has been a murder.

Maigret, a famed Paris police detective, is just a few years away from retirement when he himself becomes the suspect. A young woman tells Maigret's superiors that he got her drunk, took her to a hotel room and took advantage of her. Only Maigret knows that is a lie, but the lie threatens his career and his reputation.

The detective defies orders to investigate the matter himself. Obviously someone is using the woman to try to destroy him. Is it revenge or is it an attempt to prevent him from discovering something? Following his intuition as well as the few vague clues he uncovers, Maigret, in just 155 pages, gets to the shocking bottom of things.

I become a bigger Simenon fan with every Maigret book I read. This is the best one I have found yet. ( )

Et voilà, (si on passe l’évident anachronisme) Maigret pris dans les pièges de #meetoo

Accusé d’abus sur une jeune fille de 18 ans dans un petit hôtel, Maigret va passer du statu de commissaire à celui de suspect !

Une enquête à rebours, pieds et poings liés… mais pas sans ressources. Un commissaire qui pourtant, à trois ans de la retraite, hésite à tout plaquer ( )

Hacía más de treinta años que Maigret pertenecía a la policía judicial, hacía diez años que era el jefe de la brigada criminal, y ésta era la primera vez que lo convocaban por medio de una comunicación enviada a mano a la oficina del prefecto de policía, que claramente le tenía envidia por su popularidad entre la prensa y el público. La convocatoria era para informarle que una chiquilla, parienta de un encumbrado personaje, lo acusaba de acoso sexual. Alguien le había puesto un garlito para sacarlo de la circulación.

Frankrig, Paris, ca 1964
Doktor Pardon og hans kone kommer sammen med politikommissær Jules Maigret og hans kone. Pardon er 49 år og Maigret er 52. I politiet bliver man pensioneret som 55-årig. Pardon bor på Rue Popincourt, nogle hundrede meter fra Boulevard Richard-Lenoir. Pardons datter, Solange, er på besøg og hun er gravid for anden gang. Maigret og Pardon snakker lidt om helbred og rygning og diskuterer over om der overhovedet findes helt igennem onde forbrydere. En uges tid senere bliver han pludseligt tilsagt til møde ved politipræfekten. Han har været i kriminalpolitiet i tredive år og været chef for kriminalpolitiets udrykningshold i ti år og aldrig er han blevet tilsagt på den måde. Præfekten er ung og af den nye skole, hvor en overordnet leder fra kontoret og ikke begiver sig ud i virkeligheden. Maigret er natten før blevet ringet op derhjemme af en ung pige, der fortæller en tårevædet historie om at blive presset til prostitution. Han tog ud og hjalp hende. Men nu har præfekten fået en klage fra regeringsråd, referendar til statsrådet, Jean-Baptiste Prieur. Han er onkel til Nicole Prieur på atten, der bor ved ham og hun har indgivet en klage over hvad Maigret gjorde i nat. Præfekten forlanger en rapport fra Maigret og beordrer ham også til tavshed overfor andre og i særdeleshed hans medarbejdere på Quai des Orfèvres. Så facit er at det ser ud til at nogen har stillet en fælde for Maigret og at han er gået i den. Hvordan mon han kan slippe ud af den?
Maigret har fået Nicole's klage og han synes den lyder som en stil. Nicole har været henne ved en veninde Martine for at høre plader. Det bliver sent og på vej hjem til fods opdager hun at hun har glemt to plader ved Martine. Hun går ind på en café: Chez Désiré og ringer til Martine.Maigret kommer forbi, de går omkring en bar, hun bliver fuld og Maigret tager hende hen på et hotel og vil forbryde sig mod hende, men lader være. Om morgenen vender hun hjem til onklen og klager sin nød over aftenens forløb.
Maigret har den fordel at han kender sandheden, så han kan se hvilke dele af forklaringen, der er løgn. Han kender også den løgnehistorie, han blev fortalt om natten for at lokke ham i fælden. Og han ved nu at præfekten på sin vis også er gået i fælden. Så nu forstår han det hele, undtagen hvorfor og hvordan og af hvilken grund. Han overvejer om han skal gå af og blive pensionist i det lille hus i Meung-sur-Loire, som han og konen har købt, men beslutter at forsvare sig.
Han får Janvier til at renskrive sin egen beretning og bringe den hen til præfekten og så begynder han og Janvier at bore i hvem der står bag affæren. Både barejeren i Chez Désiré og hotelværten klapper i som en østers, når man spørger. Nogen har tydeligt været forbi og fortalt at det er usundt at snakke. Jean-Baptiste Prieur er en fremragende jurist og burde ikke have grund til at lægge fælder. Så kikkertsigtet bliver stillet ind på niecen som har taget studentereksamen året før og nu læser på Sorbonne. Men de kan jo ikke trække hende ind til forhør. Hvem kunne tænkes at ville sætte Maigret ud af spillet? Måske den bande, der røver guldsmedebutikker for tiden? Maigret besøger en Palmari, kaldet Manuel, som han mistænker for at have fingrene i mangt og meget. Palmari er snart tres og sidder i rullestol efter et maskinpistolattentat, som det ikke var meningen at han skulle have overlevet. Et par forbrydere, der den dag skyndte sig væk fra Paris, blev skudt ned et par uger senere, men det var nok tilfældigt. Palman har en elskerinde Aline på toogtyve boende. Hun kan mange tricks, fx at slippe fra inspektør Lourie, som skulle forestille at skygge hende. Men hun lytter til Maigret og gætter på at Nicole er forgabt i en fyr, der står bag den her spøg. Maigret sætter en af sine folk til at fotografere Nicole. Lucas hjælper med en forbindelse på Sorbonne, der fortæller at Nicole er med i Etoile-slænget. De er med i en klub, der hedder De Hundrede Nøgler, fordi kun medlemmerne har nøgle til den. Maigret og hans kone tager ud at spise i den fine restaurant, hvor kælderen huser klubben. Det viser sig at Maigret kender klubbestyreren Marcel Landry på ca 35 år. Maigret lokker oplysninger ud af Landry og fru Maigret, der ikke er vant til at se Maigret i arbejde, nyder synet. Næste dag bliver Maigret kaldt ind til politidirektøren Roland Blutet og sendt på sygeorlov. Direktøren er ikke stolt ved situationen, men han kommer til at røbe noget over for Maigret, der leder sporet hen på en tandlæge eller kæbekirurg François Mélan på 38 år, som Maigret havde været omkring om formiddagen. Maigret gætter på at Mélan står bag sagen mod ham, for Nicole Prieur er set på adressen. Mélan er sikkert abortlæge? Maigret tager oplysninger på Mélan gennem lægen Pardon, som kender en professor Vivier, der har haft Mélan som elev. Gennem Vivier får Maigret kontakt til Mélans klinikassistent, frøken Motte. Han har også gennem Vivier fået viden om at Mélan som ung så sin søster blive voldtaget af to tyske soldater. Mélan har en snørklet tankegang og vælger altid den mest komplicerede løsning, når han står overfor et svært problem.
Han har troet at Maigret fik ham skygget. Og han frygtede at Maigret havde mistanke om at han af og til bedøver sine patienter helt og gør noget ved dem. Og fornylig er det gået galt.
Maigret får arresteret Mélan uden at denne får lejlighed til at begå selvmord. Maigret følger Mélan hen til nærmeste politistation i Rue Perrée og får dem til at optage rapport.
Næste dag har Janvier været ude og kigge i tandlægens have og har fundet resterne af tre kvindelig. Maigret bliver taget til nåde igen.

Glimrende beskrivelse af Maigret under stort personligt pres. Hjertebanken og stress-symptomer. Men han gør alt det, han ikke må. Og vinder. ( )

Plowing through these Maigrets. They are all so good. ( )