As a reader who has spent decades reading books by and about white men, I really did enjoy this book. It was fun reading a crime thriller set in a country other than Britain or the US. The story was interesting and presented a set of truly bad 'bad guys' with just enough of a twist that one might root for the investigator or for the least bad baddie.
However, as a woman, I found Carl rather hard to like. He's so unprofessional in his relations with his female coworkers that I lost a lot of respect for him right from the start. Certainly it is not just Danish investigators who act sexist at work, but because the reader is seeing through Carl's perspective a lot, we get to 'enjoy' his admiration of his assistant's butt and the way he treats he as if she is incompetent simply because she is female. I have only read this one book in this series, so maybe Carl is just as awful to everyone, but in this book he comes across as sexist.
I also have issues with Assad, Carl's trusty non-white companion, a sort of modern, Middle-Eastern version of Tanto, available for comic relief and to say just the right things at just the right times to land both him and Carl in deep trouble. Assad adds to the racial diversity of the story, just as the Somali no-quite-slaves and the Asian laundry girls do, but the way Assad's character was portrayed bugged me.
Last in my litany of gripes was the bit about how Carl and Assad land themselves in the grand predicament we all know by halfway through the book has to happen. Rabid fox? Deadly crossbow toys? Potentially deadly hunt? Of course our 'hero' has to land himself in the middle of it somehow. But the sudden bout of impatience, blind assumptions, and stupidity that causes Carl to be led by Assad into that hunt seem awfully contrived. Surely there could have been other, more evidence-based reasons these two men could have decided a sneaky visit to the hunt was justified.
Still, I did like this book, enough to only dock one star from its rating here. And, I might read other books by this author, if only because I still like reading foreign crime thrillers enough to forgive Carl's many shortcomings. ( )

Danmark, 1996
Et gammelt uopklaret dobbeltdrab fra 2 august 1987 spøger. To unge, der skulle starte i 3.g dagen efter. Han blev dræbt af et enkelt slag med en lægtehammer, men hun blev banket ihjel på bestialsk vis. Faderen kriminalassistent Henning P. Jørgensen kom tilfældigt forbi sommerhuset, da drabene blev opdaget. Og han gik lige hen på stationen, tog sin tjenestepistol og begik selvmord med et skud i tindingen. I 1996 tilstår en af de dengang mistænkte, Bjarne Thøgersen, drabene, men er det nu rigtigt? Vi følger Kimmie, Kirsten-Marie Lassen, en posedame, på tur rundt i byen. Hun er opfyldt af vrede til tre mænd, Ditlev Pram, Torsten Florin og Ulrik Dybbøl Jensen. Kristian Wolf var også en del af slænget, Men han er død.
Afdeling Q, dvs Carl Mørck og hans assistent Assad, får sagsmappen skubbet ind på skrivebordet uden kommentarer og uden at nogen vil være ved at de ved hvor den kommer frem. De to søskende, Søren og Lisbet, blev myrdet. Faderen begik selvmord og moderen Martha er nu ved at dø af en hjernesvulst. Martha og søsteren Yvette har samlet udklip om de rige børns bande og deres overfald på andre. Hun kalder dem fasandræberne, for de optræder i de kulørte blade, når de har været på jagt med de kongelige.
De tre mænd har deres advokat Bent Krum til at arrangere deres jagtselskaber. Ditlevs kone, Thelma, har fået Hjorths kone Lissan med, men det vil Ditlev ikke være med til. Det er en speciel jagt. Man trækker lod og to tilfældige får byttet haglgeværerne til rifler. Og får derved chancen for at nedlægge det "specielle bytte". Og dagens pris er et skøde på en herlig lille treværelses lejlighed i Berlin. Hjorth har taget en hønsehund med. Det er en fejl og den opfører sig endda også dårligt og bider efter de andre hunde. Ditley giver Torsten et vink og Hjorths hund bliver skudt. Saxenholdt nedlægger det specielle bytte, som viser sig at være en struds. Efter jagten fortæller Torsten de andre om at Kimmie generer ham og ikke er til sinds at give op. Det er nok rigtigt for Kimmie har en håndgranat i sin håndtaske og af de par millioner hun fik presset ud af de andre for 11 år siden er der stadig ca 1.3 million tilbage. De tre har pudset en privatdetektiv Aalbæk på at finde hende. Måske skal der en forstærkning til. Imens er Mørck og Assad taget ud i sommerhuset, hvor drabene skete for tyve år siden. Det står som politiets teknikere efterlod det, men forladt og forfaldent. Men et spil Trivial Pursuit står der stadig. Eller rettere en slags rekonstruktion, for teknikerne tog det originale spil med og det findes stadig i sagsakterne. En lokal pensionist viser videre til Valdemar Florin, der har levet i selvvalgt isolation siden konen Beate begik selvmord. Måske fordi Florin havde hang til purunge piger. De får en kort snak med Valdemar Florin og på vej væk kan de se at han ringer til nogen. Det er Torsten Florin, der får fornøjelsen. Efterfølgende ringer han til Ditlev og de ringer videre til Krum og Aalbæk og advarer også Bjarne om at nogen pirker i den gamle sag. Som toppen af en dårlig dag kommer Thelma hjem fra Göteborg og fortæller at hendes nyeste elsker er en politiker, der er ældre end Ditlev, Frank Helmond. Og at det kommer til at koste Ditlev dyrt at han afviste Lissan og fik hendes hund skudt. Efterfølgende tager Ditlev nogle baner kokain og tager op til Ulrik for at se Clockwork Orange for 117ende gang. Og mindes hvordan Kristian Wolf fik Ditley, Ulrik og Bjarne samlet til en gruppe, som indgik en pagt om at blive ligesom banden fra filmen.
Ulrik og Ditlev tager en tur til Hillerød og finder Frank Helmond i en bar. De tager masker på og banker Helmond virkeligt grundigt, men uden at slå ham ihjel. De snitter ham også grundigt. Og tager så hjem og skjuler alle spor, inden de ringer til Torsten, som de ved vil være rasende, men alligevel give dem et skudsikkert alibi. Det er dog lige meget, for Kimmie har været forbi og har givet Thelma en god stor pistol. Thelma får Ditlev til at skrive under på skilsmissepapirer og det bliver en dyr, dyr skilsmisse, men det værste er dog at Thelma fortæller at Kimmie har lovet at komme uanmeldt forbi en anden dag. Og forresten kan Ditlev godt se at få Frank indlagt på Ditlevs klinik for plastikkirurgi og gjort så god som ny inden der er gået en måned. Mørck og Assad kigger nærmere på sommerhuset og det går op for dem at en kollega Arne Jacobsen og hans søn Johan Jacobsen er dem, der har rodet op i sagen igen. De tager hen til Johan og han indrømmer blankt at han var forelsket i Lisbet. Men hun slog op med ham dagen før hun blev myrdet. Han giftede sig med en anden og de fik to børn, men det er stadig Lisbet, der kører rundt i hovedet på ham og her tyve år efter er det bare blevet for meget, så konen er flyttet og han er selv ved at gå op i limningen. Mørck får ordre helt oppe fra politidirektøren om at lægge efterforskningen af sagen på hylden. Men han er jo en Rasmus Modsat. Nogen bryder ind i Mørcks hus på Magnolievangen i Allerød og sjasker blod på et stykke væg i hans soveværelse. Det er jo en opmuntring mere til at klø på med sagen.
Assad bliver sendt ud at kigge efter Kimmie, der dog har sørget for ikke at ligne en posedame. Hun tænker tilbage på en 3g'er Kåre, som hun scorede i 2g. Mørck har også kig på Kåre, for han døde i en ulykke i Bellevuebadet. Måske i færd med at vise sine evner som udspringer. Eller måske var det et drab? Mørcks nye sekretær Rose Knudsen har støvet oplysninger op om Kristen-Marie Lassen. Sparket ud af 2g og fortsat uddannelsen i Schweiz. Faderen Willy K. Lassen er softwarepioner og bor i Monte Carlo med en ny kone og vist et par nye børn. Han er fra ca 1930. Kimmie er født i Uganda juleaften ca 1970. Ingen søskende. Forældrene skilt, da hun var syv og med en bagage af skiftende adresser i England, USA og Danmark indtil da. Der er en hospitalsindlæggelse 24/7 - 2/8 1996, hvor hun var gravid og indlagt efter et fald fra en trappe. Hun kom sig fint under opholdet, men mistede barnet. Hun var fire måneder henne og der var friske kvæstelser som hun forklarede som et fald fra hospitalssengen.
Assad har fået kig på Kimmie, men hun smutter fra ham. Han får fat på Mørck, der opsøger Kimmies veninde, Tine, der er heroin stiknarkoman og ikke nem at skræmme. Mørck ser ud af vinduet på Tines værelse og får øje på Finn Aalbæk, som han fortæller at han godt ved at denne er på udkig efter Kimmie. Aalbæk lader som om han ikke ved hvad Mørck taler om, men lidt efter ser Mørck ham nu tale i mobil og se bekymret ud. Senere er det Ditlevs tur til at se bekymret ud. Torsten og Ulrik er ikke glade for at høre at Ditlev har haft Aalbæk til at forsøge at skræmme Mørck. De lægger pres på en departementschef Visby for at stoppe Mørcks efterforskning. Mørck er ret ligeglad. Han og Assad tager ind til Vestre Fængsel og spørger Bjarne ud om Kimmie og får hendes historie fra 2g og frem til en ansættelse i en dyrehandel efter at hun droppede en dyrlægeuddannelse i Bern. Senere får en falsk anmeldelse fra Aalbæk suspenderet Mørck, men han er nu alligevel på kontoret. Kimmie begynder at mærke jorden brænde, men hun har nu også gemt nogle håndgranater, som hun har tiltænkt Ulrik, Torsten og Ditlev. Helst en ad gangen, så de kan gå i panik, mens de venter på skæbnen. Hun tænker tilbage på 2g, hvor Kristian Wolf og de andre æggede hende til at lægge an på den eneste flinke lærer, de havde, Klavs Jeppesen. Rektor sender dem begge to bort. Men hun truer med skandale og får rektoren med på at fortie at hun ikke går på skolen længere. Og han sender forældrenes skolepenge videre til hendes bankkonto. Mørck finder Kimmies mor og opdager at det er Kimmie, der ejer huset. Han opdager også at Kimmie har gemt en metalæske med bevismaterialer der formentlig kan knytte gruppen til nogle af de tilfældige overfald, de lavede for sjov. Kimmies veninde Tine bliver banket til at fortælle nogle af Kimmies hemmeligheder. Så Tine køber en stor dosis meget ren heroin til Tine og lukker sit tilflugtsted i en DSB-kontrolhytte ned med et par håndgranater og fordufter. Mørck viser Afdeling Q frem for nogle besøgende norske efterforskere og fortæller om sin nyeste sag, der involverer nogle højt-på-strå folk fra en kendt kostskole. Den næstkommanderende Lars Bjørn har forresten et skoleslips fra samme sted. Marcus er rødglødende og vil suspendere ham på stedet, da han hører hvad Lars har haft gang i. Mørck synes det er en bedre ide at bruge Lars som dobbeltagent og desuden bruge ham i efterforskningen.
Imens er Torsten ved at arrangere den næste specielle jagt. To armbrøste mod en ræv med rabies. Mørck opdager at Kimmies kasse rummer en ørering som passer på en prik med et spor efter to forsvundne tyske turister. En elastik passer med Kåre Bruno. Og dennes værelseskammerat Mannfred Sloth mener også at Kåre blev myrdet. Kimmie har taget livet af Tine, men giver egentlig Aalbæk skylden, så hun lokker ham til at lokke hende med hjem og lader ham så selv springe ned fra femte. Så gør hun lejligheden fri for fingeraftryk og tager hen til sin stedmor Kassandra. Denne kan så fortælle at hendes rigtige mor er død og at hendes far har kræft i alle knogler. Og at Kassandra lukkede Kristian Wolf ind til Kimmie, da hun var gravid og sov i huset. Det sendte Kimmie på sygehuset i dårlig tilstand, men jo ikke død. Senere kom Wolf igen og bankede hende til en abort, men larmen skræmte ham fra at gøre jobbet helt færdigt. Tine samlede Kimmie op, da hun i dagene efter gik rundt med det aborterede foster i et svøb og med resterne af moderkagen stadig i underlivet. Tine fandt en læge, der kunne klare en udskrabning og noget antibiotika. Og senere tog Kimmie hævn over Wolf ved at stikke ham i underlivet med en kniv og bagefter bruge en haglladning til at kamouflere det som et vådeskud. Kimmie kvæler Kassanda i hendes eget fordrukne bræk, men bliver ked af det, da hun opdager at metalæsken er væk. Senere dukker hjemmehjælpen op og Kimmie kan kun slippe af med hende ved at slå hende ihjel. Men pyt, for det her er alligevel dagen!
Carl Mørck bruger sin viden til at skræmme advokaten Krum velvidende at han nok skal ringe videre og skræmme de andre. Ditlevs storebror ringer til Ditlev og fortæller at hans forsøg på at bremse efterforskningen er slået fejl og at Mørck er i fuld sving. Aalbæks død og Kimmies rolle i håndgranatsprængningen hjælper heller ikke på de resterende kumpaners nerver. De tre mødes tidligere end de andre jægere til dagens jagt ude ved Torsten Florin. Carl Mørck og Assad har lige været forbi, men er blevet afvist af Torsten. Assad og Mørck får sig dog sneget ind alligevel og kommer ind i Torstens seneste tilbygning, som er en lang skydebane. De opdager at der blandt andet bliver skudt med armbrøst, men kun et par minutter før de selv bliver opdaget af Torsten, Ulrik og Ditlev. Carl bliver ramt i skulderen. Både Carl og Assad bliver overmandet, men Assad gør så megen modstand at Carl lykkes med at flygte.
De andre jægere kommer og Carl får gemt sig under en bunke blade ude i skoven. Ræven med hundegalskab kommer også til og vælger at skjule sig næsten sammen sted. Da jægerne komme tæt på, angriber ræven Saxenholdt og sårer ham alvorligt i lysken. De andre jægere yder livreddende førstehjjælp og skynder sig at transportere ham på hospitalet. Jagten er selvfølgelig aflyst og kun de tre, Torsten, Ulrik og Ditlev, bliver tilbage. De lukker Assad ind i et hyænebur, men han får brækket hyænens ene ben og søger tilflugt i toppen af buret. De tre diskuterer hvad de skal gøre ved Mørck, da der begynder at dukke flere dyr op. Det er Kimmie, der har sluppet dem løs og hun har taget sin pistol med lyddæmper med. Ditlev forsøger at flygte, men hun kløver hans ene hofteskål med et skud og så er han færdig med at løbe. De tre bliver gennet ind i hyæneburet efter at Assad er hjulpet ud. De advarer Mørck og Assad om at det er Kimmie, der er den farlige af de fire. Og at det er hende, der har slået næsten alle af deres ofre ihjel. De andre har "bare" mishandlet folk. Kimmie kvitterer ved at smide en håndgranat ind i hyæneburet. Efterfølgende viser hun Mørck og Assad, hvor hun har gemt sine omhyggelige optegnelser om bandens bedrifter. Og så begår hun selvmord ved at gå ud foran et tog. Med lidt held får Carl Mørck gang i en plan om at tage Hardy hjem til sig og få arrangeret hjemmepleje der. Og måske også få Mona Ibsen installeret som kæreste?

Jeg kan godt lide Assads udtryk: Lad være med at lege om hjørner med os. Eller Kimmie: højrebs-kasten. Og Mørcks klipfiske-sheiker for nordmænd.

Og hvor var der noget med formanden for Højre, der vil have nedlagt regionerne, som han selv har insisteret på at få oprettet? ( )

Movie was better ( )

This book is rather biased against people with K names, which is a lot of my family... but I guess I like it anyways. ( )

Hurtigt læst — hurtigt glemt.
Fordomsfuld, men effektfuld