I loved the Acorn TV series "The Larkins" which left me wanting more. So I found the books that the series are based on and was so happy to find them just as enjoyable. This book is a little different t from the show...as are all book adaptations. But Pop Larkin pulls you in and keeps you laughing as country life offers the Larkin Family. Country races, rolls royce adventures, and captivating and distracting "Charlie" the tax man from doing his job. A pure joy to read! ( )

3.75 stars, enjoyable quick read, I look forward to reading the others in the series ( )

I have vague memories of watching the Darling Buds of May TV series in the early 1990s, although I was too young for much to register. The word ‘perfick’ made an impression, of course, and I remember that, every time Catherine Zeta-Jones came on screen as Mariette, my dad would shake his head and say, “I don’t know what they see in her”. I also grew to assume that my paternal grandmother, a farmer’s wife who died when I was small, must have been pretty much like Pam Ferris’s Ma Larkin. But plot? I honestly couldn’t remember much. As the first tenuous signs of spring try to force their way through the rain and sharp winds here in London, I decided I needed a bit of bucolic escapism and bought myself the book (and its sequels). And it was just the ticket. Warm, generous, sun-drenched: a world of strawberry-picking and white tablecloths in orchards on warm evenings; where all guests are welcome and, if you like it well enough, you don’t ever have to leave. Perfick indeed....

For the full review, please see my blog:
https://theidlewoman.net/2019/03/12/the-darling-buds-of-may-h-e-bates/ ( )

De är luriga, britterna: när man tror man har någorlunda grepp på dem snor de runt och så står man där med endast luft i näven. Ta H.E. Bates The darling buds of May; inte fasen kunde man tro att denna lilla historia utan skönjbar syftning mer än att följa en familj fri från hämningar under några försommardagar skulle ha potential att bli en storsäljare, med fyra uppföljare och en tv-serie (30 år efter boken), som dessutom blev Catherine Zeta-Jones genombrott.

Ty det är svårt att se riktigt vart boken vill: det är knappast parodi, trots att den börjar med att den stele Cedric Charlton, tjänsteman på skatteverket, kommer för att försöka få far Larkin att deklarera, vilket denne i det längsta undviker. Familjen Larkin läses kanske idag som en satir över kapitalistisk hedonism, med storkonsumtion av tv-apparater, bilar, mat och dryck som njutningsmedel: men när boken skrevs i slutet på 50-talet detta snarare utopi. Verkligheten för de som tidigare haft lite pengar – inga våldsamma mängder, utan tillräckligt för att de skulle ses som medelklass – var ju snarast den som flera bifigurer hamnat i: dekis, inga pengar till tjänstefolk och förfallande hem. Tjänstefolk har förvisso inte Larkins heller, men mor i huset är kapabel kocka, och de sex ungarna verkar väluppfostrade, dock inte mer än rimligt, så det ordnar sig ändå ganska bra.

Kanske grundades bokens framgångar i just denna flykt till en verklighet där man inte bara kan överleva på skrothandel, jordgubbsplockning och skatteflykt (dock inte avancerad sådan), utan även må gott: äta stora frukostar, dricka cocktails och hålla sig med ponny. Skulle äldsta dottern Mariette, en ung skönhet, visa sig gravid så är det inte så farligt, alltid löser det sig på något sätt. Får man besök slaktar man bara en extra gås. Kan man spela grannen ett oskyldigt spratt gör man det.

Låter detta bekant? Finns det möjligen en geografiskt mer närliggande familj med liknande filosofi? Jo, visst tusan: flytta Larkins till Mumindalen och de skulle knappast stå ut – möjligen genom att de saknar de svartare dragen, och deras livsglädje är aningen mer köttslig. Lika intressanta som Mumintrollet och vänner är de dock knappast, och även om det inte är någon direkt dålig bok funderar man fortfarande på varför just detta blev ett mindre fenomen. ( )

England, omegnen af London, ca 1958
Sidney Charles Larkin (kaldet Pop) og hans kone Ma og deres seks børn, Montgomery, Primrose, Zinnia (Zinnia Florence) og Petunia (Mary), Victoria og Mariette bor udenfor London og udenfor skattevæsenets emsige snagen i alting. De bor i en stor gård og har en gammel lastbil som de allesammen kan være i. De ernærer sig ved frugtplukning og ved at have høns, gæs, grise og kalkuner på gården og det hele er sort. En dag hvor det ældste barn Mariette på 17 lige har fortalt at hun venter barn (men er lidt usikker på hvem faderen er), dukker en udsending fra skattevæsenet op, mr Cedric Charlton.
Han bliver hurtigt kørt rundt i manegen af Pop og forsynet med en lind strøm af mad, drikke og cocktails. De foreslår ham også at komme med på frugtplukning og han kan bare komme om aftenen efter arbejde for det er der mange af de andre, der gør. Mariette hylder ham ind i en sky af parfume og kvindelige attributter, så han bliver helt ør og ender med at overnatte på en skumgummimadras i en pyjamas han har lånt af Mariette.
Næste dag har han alvorlige tømmermænd og får en Larkin Special til morgenmad. Pop får lov at kalde ham Charley i stedet for Cedric og i det hele taget bliver han suget ind og betragtet som en af familien. Og den gule skatteblanket han vil have Pop til at udfylde bliver totalt ignoreret.
Han overnatter selvfølgelig en gang mere og kommer med i jordbærmarken, hvor han snart bliver forfremmet til at føre regnskab. Det bliver dog forstyrret noget af at plukkerne smider det meste af tøjet, så alle kvinderne der kommer og afregner jordbær har kun en brystholder på overkroppen, hvilket får Charlton til at føle det som om han havde feber. Specielt Pauline Jackson og Poll Sanders giver Mariette kamp til stregen og regnskabet for deres bær stemmer nok ikke helt overens med virkeligheden.
En general af den pensionerede og afdankede slags dukker op og beder Pop om en tjeneste. Den yder Pop gerne og han lægger derfor eng til et hestestævne. Og Mariette elsker at ride, så det er dobbelt glæde. Der går tre uger, Charlton er nu helt akklimatiseret hos Larkin-familien og ridestævnet løber af stablen. En gammeljomfru miss Edith Pilchester vimser om og et kys eller to fra Pops side kan få hende til alt, inklusive at melde sig til kvindernes æselløb. Hendes æsel finder dog hurtigt ned til floden, hvor den har fået øje for et elskende par. Pop har organiseret et cocktail-party, hvor han serverer masser af mad og masser af stærke cocktails. Arrangementskomiteen består af fine folk, som ikke længere har råd til noget som helst, inklusive tjenestefolk og gartnere som før krigen, så deres store huse forfalder i rivende hast. Pop foreslår en af dem at sælge til ham, så han kan rive skidtet ned og genbruge materialerne. Manden bliver forfærdet, men lidt efter dukker konen op og hvisker Pop i øret at hun ikke er så uinteresseret i forslaget. En meget aristokratisk ung kvinde, Angela Snow, henvender sig også til Pop og foreslår ham at være med til at sætte lidt fut i et ridestævne, hun er med i. Angela har i det hele taget gode ideer og lidt fyrværkeri sætter gang i selskabet.
Charlton og Mariette annoncerer deres forlovelse (og Mariette har fortalt sin mor at der alligevel ikke var et barn på vej, så det hele er med åbne kort). Ma og Pop synes det er en god ide og vil også giftes, men mr Charlton fraråder det af skattetekniske grunde, hvis nu de engang skulle blive tvunget til at betale skat. Men der er alligevel en overraskelse, for Ma venter barn og måske bliver det tvillinger igen.
Alle får sig et godt stort glas portvin eller tre og synes at det har været en forrygende god maj måned.

H. E. Bates lader Larkin-familien være overklassens og middelklassens mareridt af en arbejderfamilie. Et særligt cocktailskab til en formue og indbegrebet af dårlig smag. Et kæmpehus med TV-apparater overalt, to badeværelser, en motorbåd, store bundter af kontanter, masser af børn, mad, is, ketchup, franske kartofler, spisebakker af dekoreret papmache forestillende jagthunde med fugle i munden, osv. Fordi Pop Larkin uden blusel lader være at betale skat, har han masser af penge, mens de lovlydige borgere føler sig plukket til skjorten.
Glimrende introduktion til Larkin-familien, som levede videre i endnu nogle bøger, som vist ikke er udkommet på dansk. ( )