One of my favorites. This was a reread. Or a re listen. When you can't find a good book to listen to on your commute, you can always listen to Dick Francis even if you've read the book before. They nearly always stand up to a re read or listen. ( )

I remembered almost nothing about this book and my copy is from the 1980s/1990s, so that's probably the last time I read it. Roland Brittain is an amateur steeplechase rider and professional accountant who wins the Cheltenham Gold Cup by sheer good luck and is then kidnapped and held on a large private boat for days. When he finally frees himself, he sets out to find the perpetrators and gets himself into more trouble (punctuated by a bit of racing).

The novel is competent and perfectly good for timepass reading, but it's not one of my favorites. Brittain is an engaging character, but he spends a lot of time imprisoned and in danger. The women are a mixed bag; there is the usual attractive horse-set young woman, and here there is also a middle-aged headmistress. She's written as an uncomfortable mixture of admirable and backward, and I really didn't enjoy the pity sex (although she becomes both more confident and important later on). Everyone in the story pretty much existed to fulfill a role in Ro's life, which is not my favorite approach.

Still, it's a Dick Francis novel, and as usual I liked the main character, the bracing astringency of the narrative, and the horsey bits.

I listened to the first two-third of it on audio. The narrator is Ralph Cosham and I like his interpretations of Francis's mysteries. ( )

Ich mag Dick Francis gern, weil ich seinen Schreibstil und seine Personen immer gut leiden kann. Da spielt es gar keine so große Rolle , wenn ich wie hier die Geschichte nicht so fesselnd finde.
Hier geht es um einen Steuerberater, der zweimal entführt wird. Nicht alles an dem Buch finde ich wahrscheinlich und die Liebesgeschichte fast nervig- mir wäre eine andere Beziehung viel lieber gewesen! Dennoch habe ich das Buch wirklich gern gelesen. ( )

England, ca 1975
Roland Britten på 31 år er økonomisk rådgiver for hestesportsfolk og selv amatørjockey. Han er i kompagniskab med Trevor King på sjette år. Han er også forældreløs, for hans far døde i en ulykke og moderen begik selvmord over sine økonomiske kvaler efterfølgende.
Torsdag den 17 marts bliver han kidnappet af nogen. Han har lige vundet The Cheltenham Gold Cup, men har det noget med det at gøre? En mr Wells tog meget af hans tid på dagen, så han kom ikke i god tid til løbet. Firmaet går godt, men Trevor og Roland har fået et godt tilbud fra et større London-firma.
Roland rider på Tapestry, der ejes af mrs Moira Longerman. Og det er stik imod hvad træneren Binny synes. Roland rider Tapestry lidt forsigtigt og det viser sig at være klogt, for af de 8 heste styrter de tre og Tapestry har gemt kræfterne til sidst, så meget overraskende vinder Roland og Tapestry pokalen. Han er selv den første til at kaldet det en heldig sejr, men de tæller jo også.
Men efter sejren bliver han lokket hen til noget, der ligner en ambulance og her bliver han bedøvet og bortført. Han vågner op på en båd, hvor han er solidt bundet og i mørke.
Han er i sejlrummet under dæk og bliver holdt der i en god uges tid hvor han får mad og vand, men ellers ikke får noget at vide udover at han er til ulejlighed fordi sejlene nu må stuves på dæk. I starten er han voldsomt søsyg, men de han er kommet til hægterne, spekulerer han på hvordan han kan undslippe. Det lykkes med lidt fedt fra maden at få smurt nogle møtrikker, der holder en vippearm til det søtoilet, der er i rummet. Vha stangen kan han vippe de kæder af, der holder lugen til rummet. Han får lugen op og hopper i vandet. Båden er ca 20 meter lang og har både sejl og motor. Han begynder at svømme ind mod kysten. Dem på båden opdager at han er væk og vender ind mod kysten gående for motor. De sætter en sort gummibåd ud og begynder at lede efter ham, men finder ham ikke. En midaldrende dame hjælper ham og fortæller også at han befinder sig på Minorca (øen ved siden af Mallorca) på Cala St. Galdana. Hun hedder miss Hilary Margaret Pinlock og er rektor på en pigeskole. Hun er i slutningen af fyrrerne og har ikke været i seng med nogen før og den oplevelse synes hun at hun mangler. Roland går i seng med hende, men mest af pligt. Så pakker han sammen og flyver tilbage til London. Politiet tager ret let på sagen, for han er ikke kommet til skade, blevet mishandlet eller afpresset noget. Men han ved stadig ikke hvorfor han blev bortført eller af hvem og det er jo utrygt. Han har overvejet om det er et hævnmotiv, for som regnskabskyndig har han flere gange været med til at afsløre fup og sende folk i fængsel. Nogle af dem har også truet ham i den anledning, men derfra og til at arrangere en langvarig bortførelse? Desværre fik han ikke set navnet på båden. Han starter med at tage på job og derefter ud til travbanen for at hente sin bil, nøgler og andre ting. Da han kommer hjem i sit hus, er han ret forsigtig. Det er en god ide, for da han kigger ud i haven, kan han se de tre mænd, der bortførte ham. Hans hus har heldigvis et sikkert rum, hvor han kan nå at gemme sig. Han overhører mændene gennemrode huset efter ham, men de finder ham ikke. De lader være med at ødelægge eller stjæle noget, så politiet er stadig ikke særligt interesseret i sagen.
Han rider en nummer sjok hest for Moira Longerman og bliver smidt af hesten, så den bliver ikke engang placeret. Til gengæld får han snakket med en Jossie Finch, der er en intelligent ung dame og datter af en kvindelig opdagelsesrejsende, der nærmest aldrig er hjemme. Han og Jossie spiser sammen på en restaurant og da de skilles tager han ind på et motel. Her bliver han slået ned og kidnappet igen efter at kidnapperne har moret sig med at sparke ham gul og blå. Da han kommer til sig selv igen, er det i buldermørke i bagenden af en varevogn og han er i selskab med en 50 liters vanddunk og en pose med sandwich og skiveost til måske fire users forbrug. Heldigvis får Moira Longerman pudset pressen på sagen og politiet er nu nødt til at opprioritere hans forsvinden. Efter fire dage bliver han fundet i varevognen, der har fået låsene og tændingen ødelagt og er blevet bakket op mod en mur, så hans chancer for selv at komme ud var minimale.
Hans befrielse er en national nyhed og på forsiden af alle aviser. Selv er han mest indstillet på at fortsætte hen på kontoret og i selskab med Trevor King at få nedbragt bunkerne af forsømt arbejde. Den første til at opsøge ham på kontoret er miss Hilary Margaret Pinlock. Hun har leget detektiv for ham på eget initiativ og kan give ham navnet på en af bortførerne. Det er en Alastair Yardley, som har ry for at være en god sømand og lever af at sejle både rundt for ejerne, så de selv slipper for en tur over atlanten. Via en John Frederick, som er bådebygger, finder Roland frem til båden og ejeren Arthur Robinson. Han får endda fat i Alastair pr telefon og denne fortæller at han er hoppet på en limpind. Han havde fået fortalt at Roland var pengeafpresser og fortjente en tur i isolation. Roland har også tid til at kigge sin kompagnon i kortene og kan se at han har set gennem fingre med at en af klienterne, en Denby Crest, har puttet 50000 pund af klienternes penge i egen lomme. Roland sikrer sig beviser på bedrageriet og deponerer dem ved Hilary. Han køber også et flot rødt sjal til hende og det styrker hendes selvtillid endnu mere.
Moira Longerman får ham til at ride Tapestry igen og han vinder (eller måske lader han bare Tapestry gøre som den vil) The Oastman Cup. Træneren Binny Tompkins var inden starten helt desperat. Han var i stor gæld til bookmakerne og forsøgte sig først med bestikkelse til Roland og så med en overskåret rem til bidslet, men begge dele kiksede og nu står han til at gå fallit.
Moira Longerman er ikke begejstret og vil gerne politianmelde Binny, men Roland mener at det er umuligt at bevise noget, så det er bedre bare at lade Binny selv løbe linen ud.
Tre af dem, Roland har fået dømt, er særligt sure på ham. Connaught Powys, Ownslow og Glitberg kunne godt stå bag bortførelsen. Deres fupfirma, Det Nationale Byggeselskab, Essex, var et luftkastel og de endte bag tremmer, men er nu ude alle tre.
En Vivian Iverson driver en klub, Vivat Klubben, og formidler lidt kontakt mellem Powys og Roland på neutral grund. En Sticks Elroy har en hidsig far, men lytter alligevel til Rolands råd om at opgive alle indtægterne til skattevæsenet. Det er bedre at stjæle end at fuppe skattevæsenet. En arbejdsgiver kan ikke sælge ens ejendele for at dække et tab, men det kan skattevæsenet. Trevor King og hans klient Denby Crest bliver kaldt til møde af Roland og forelagt at Denby har indsendt et forfalsket kontoudtog til dem, dvs hans ord er nu ingenting værd og de 50.000 pund fra klientkontoen skal indbetales næste dag ellers falder hammeren og hans bestalling ryger. Denby bliver møgsur, men må adlyde. Pengene er sat i et lejlighedsbyggeri, siger han. Roland vil også gerne kigge det efter i sømmene.
Efter at Denby er gået, spørger Roland sin kompagnon om han kender en Arthur Robinson. Trevor bliver meget bleg og det bliver ikke bedre da Roland fortæller at han også kender Robinsons rigtige navn: William Finch, der ser ud til at have bedraget sin arbejdsgiver for store beløb. Roland ved også at hvidvaskning af pengene fra Finch og fra de andres fupnumre går gennem køb af store både kontant for sorte penge. Så sejler folk som Alastair dem til udlandet og sælger dem der og pengene går tilbage til svindlerne som hvide penge.
Roland får Trevor til at sætte et møde op med Finch, der tropper op med et haglgevær i hånden. Senere dukker Connaught Powys, Ownslow og Glitberg også op, så de er fem mod en. Roland gør det klart at hvis der sker ham noget, vil alle detaljer i svindelen blive sendt direkte til politiet.
Trevor får de andre til at indse at de ikke må gøre Roland noget særligt, så de binder ham bare til et bord og lader ham ligge. Han tilbringer en meget ubehagelig nat, men bliver fundet af Hilary og Jossie. Hilary hjælper ham fri, mens Jossie skælder ham ud for at have gjort at hendes far er flygtet. Hilary skælder hende ud for at være en dum gås og hun kommer lidt til besindelse og indser at Roland kunne være gået til politiet direkte i stedet for at løbe en risiko og advare Trevor og de andre.

Den sympatiske og intelligente yngre mand sejrer over flere onde sammensværgelser mellem rige og indflydelsesfulde ældre mænd. Hov, den historie har Dick Francis da vist skrevet før.
Her er det dog en hel del småanløbne forretningsfolk, der malker skattevæsenet og klientkontoen. Der er gode overvejelser over hvad der skubber folk ud over kanten. Der er også lidt sympati for forretningsfolk, der bliver brandskattet. Og for Roland, der følger sine principper og ikke lader sig bestikke. ( )

this is the first Dick Francis book I've read and I was surprised that I enjoyed it so much. I don't really know much about horse-racing but that wasn't a problem at all as its not needed to follow the plot.

After winning a prestigious race the jockey finds himself abducted but cannot work out why. Is it related to his horse-racing or his job as an accountant. Some of the scenes are somewhat contrived but overall a good read ( )