Two thirds of this book is among the best fiction I've ever read - but the final third drags badly, and the ending was remarkably unsatisfying. That said, it should still be read, mainly for it's incisive critique of peculiar American cultural habits. One of the most political novels I've ever read that never once preached politics, left or right. I first read this many years ago, and I'm glad I revisited. ( )

"Red Dawn" with a less triumphal conclusion. Does that require a spoiler alert? I do see he wrote a book called "Red Snow" though. The movie "Red Dawn" was written from scratch but does have a tie-in novelization. This strikes me as one of those novels where it seems the author has hit their page count target and it is time to wrap things up...quickly. ( )

USA, Santa Fe, ca 1970.
USA bliver løbet over ende af russerne og det meste af befolkningen accepterer det bare. Eugene R. Vandenberg bor isoleret ude i New Mexico et sted, langt fra nærmeste nabo endsige telefon. Han er i halvtreds år gammel og har en søn Kevin boende. Kevin har Downs syndrom.
Romanen bliver mestendels fortalt via Vandenbergs dagbog/notater.
Russerne har besat USA, åbenbart uden at møde nævneværdig modstand. Vandenbergs kammerater er en lidt sølle flok.
Abilene Tixier, Reuben Archuleta, Claude Remington, Gabaldon, Ben Deaguero, Willie Deaguero, Kevin, Luis Vialpando, Cipriano Vialpando og en viejo-indianer ved navn Olguin.
Vandenberg og hans kammerater angriber en russisk militærlejr/fangelejr og befrier fangerne, selv om disse er apatiske og narkotiserede.
De har taget billeder og planlægger at sprede nyheden om deres vellykkede oprør.
Kort efter dukker et par russiske jagerfly op og slår dem alle på nær en ihjel.
Viejo'en Olguin overlever og kommer tilbage til Vandenbergs hytte. Her bruger han Vandenbergs notater som optændingsbrænde.

Hmm, ikke ret sandsynlig handling. Forfatteren har åbenbart valgt at flytte fra New York og bo isoleret og har følt trang til at skrive om det i en roman.
Jeg ser mest romanen som en gang koldkrigsævl, hvor forfatteren vælter nogle stråmænd, som han selv har sat op. Og det er jo ikke nogen stor bedrift. ( )